Basisproduktet i systemet er Roth Alu-LaserPlus® røret, et 5-lagsrør, som udnytter de bedste egenskaber fra Pe-XC rør og metalrør. Koblingerne til systemet er baseret på pres teknik, som er nemt at installere og giver det sikreste resultatet.
Roth Alu-LaserPlus® røret er et højkvalitetsprodukt specielt udviklet til opvarmning, køling og varmt vand. Det der er helt unikt for Roth Alu-LaserPlus® rør er aluminiumskappen, som er lasersvejset for at opnå den bedste tolerance og homogenitet. Røret er lavet af to lag PE-RT rør med et lag af aluminium imellem. På grund af PE-RT rørets fleksibilitet bliver Roth Alu-LaserPlus® røret markedets mest fleksible rør at arbejde med. Produktionen er kvalitetssikret med ISO 9001 og overvåget af flere instanser.
Roth Alu-LaserPlus® er et fleksibelt universalrør i dimensioner fra 16 til 63 mm. Du kan bruge røret til varme-, køle-, og brugsvandsinstallationer. På Roth Alu-LaserPlus® rørene er aluminiumskappen svejst med laser. Svejsemetoden giver en meget høj præcision, som giver en ensartet kvalitet. Inderrøret er tykvægget og klarer uden aluminumskappen de tryk og temperaturer, som røret er godkendt til.
Du samler rørene med Roth PressCheck® fittings, som vi leverer i PPSU eller messing. PPSU er et stærkt plastmateriale, som har gode egenskaber i forbindelse med styrke og levetid.
Roth Alu-LaserPlus® er opbygget af et inderrør, som er produceret i polyethylen. Mellemrøret er en lasersvejst aluminiumskappe, som giver røret en god formstabilitet og samtidigt gør røret diffusionstæt. Endelig er yderrøret lavet af et beskyttende lag polyethylen i en lysegrå farve. Roth producerer Roth Alu-LaserPlus® rørene og PPSU fittings på egne fabrikker i Tyskland. Derfor er du sikret en ensartet høj kvalitet.
Roth PressCheck® fittings er utætte, så længe de ikke er pressede. Det sikrer, at du ikke forlader en installation med upressede fittings.
UV-modstand
Plastkomponentene i Roth Alu-LaserPlus® rørsystem skal beskyttes mod direkte UV lys og sollys.
Vi anbefaler, at du bruger Roth presværktøj. Vi har et bredt udvalg af Novopres og Klauke maskiner, som passer til vores Alu-LaserPlus® system. Værktøjet er testet i henhold til DVGW og omfattes derfor af en garantiordning. Når du udfører pressamlinger, må du kun anvende presværktøj med tilhørende presbakker og -kæder, som er godkendt af Roth. Hvis du anvender forkert værktøj, vil installationen og eventuelle følgeskader ikke blive dækket i tilfælde af reklamation.
Hvis du er usikker på, om du kan bruge dit eksisterende værktøj, bør du kontakte Roth Danmarks tekniske support. Bruges andre, ikke anbefalede presmaskiner, er arbejdet ikke dækket af Roth garantiforpligtelser.
Fittings med specielle kvaliteter
Roth pressfittings kalder vi for Roth PressCheck®. Roth PressCheck® på grund af den unikke egenskab, at de er utætte - det vil sige, at de lækker, hvis de ikke er pressede. Med Roth PressCheck® er der altså ingen fare for, at en fitting pludselig giver efter og løsner sig. Hvis du vil opretholde en optimal vandkvalitet, er valget af materialer af afgørende betydning. Udvaskningen af stoffer fra rør og korrosion kan påvirke vandkvaliteten betydeligt.
Der hører et komplet program af Roth preskoblinger til Roth Alu-LaserPlus® systemet, som er produceret i de mest korrosionsbestandige materialer.
Roth preskoblinger i PPSU
PPSU er et kunststof, som tidligere kun er set anvendt i f.eks. rumfartsindustrien. PPSU har en endnu større modstandsdygtighed overfor alle former for korrosion. Roth sortimentet består af et komplet udvalg i dimensionerne 16, 20, 26, 32, 40 og 50 mm. Her forefindes alle de almindelige formstykker uden gevind.
Egenskaber for armaturlegeringer i PPSU
Kemisk modstand
BEMÆRK: Der findes en række produkter på markedet, som kan blive brugt i forbindelse med Roth produkter. Brug af løsemidler, lækagespray/gas eller lignende, som kan indeholde skadelige stoffer, kan skade rør, ventiler, vægge og andre installationer og pakninger.
Produkter som polyuretanskum, smøremidler, stærke rengøringsmidler, men også tilsætningsstoffer til frostbeskyttelse, o.s.v. bør overvejes nøje og indholdet kontrolleres før eventuel brug. Vi gør dig opmærksom på, at brugen af skadelige produkter betyder, at Roth garantien bortfalder. Kontakt Roth Danmarks tekniske support, hvis der er tvivl om disse produkter. Du bør undgå at installere Roth rør i stærkt korrosive miljøer. Skader forårsaget af dette kan opstå længe efter garantiperioden. Roth fittings af metal, som kan komme i kontakt med cement, mørtel, beton og lignende, bør være beskyttet af tomrør, isolering eller plastfolie.