45 år gammel villa

Roth ClimaComfort® på eksisterende gulve

Nemt gulvvarmesystem med den bedste rådgivning

Roth ClimaComfort® er en ideel og økonomisk løsning til nye installationer på eksisterende gulve. Roths effektive og gode service er afgørende for håndværkere i en travl tid.

Klaus Storm Pedersen var ikke i tvivl, da hans virksomhed, Albertslund VVS, fik til opgave at installere gulvvarme i hele stueetagen i en 45 år gammel villa i Smørum. Under det i alt knap 100 m2 gulvareal, der indgik i renoveringen, lå der allerede et lag isolering, og med et relativt plant betongulv var ClimaComfort® gulvvarmesystemet fra Roth det oplagte valg.

- Det er et virkeligt godt produkt til huse med eksisterende betongulve. For med en byggehøjde på kun ca. 17 mm slipper ejerne for både at skulle have hugget hele gulvet op og miste for meget loftshøjde. Roth ClimaComfort® bliver lagt direkte på betonunderlaget, og det er meget nemt at have med at gøre, siger Klaus Storm Pedersen.

Selvklæbende plader af ren genbrugsplast
Systemet fra Roth består af byggeklodslignende plader, der er fremstillet af genbrugsplast fra bl.a. vandflasker. Hvis gulvvarmen skal installeres på et betongulv, lægges plastpladerne med den selvklæbende bagside direkte på gulvet. Forinden har Roth dimensioneret projektet og fremstillet tegninger, som tydeligt angiver, hvor gulvvarmerørene skal
placeres i ’byggeklodserne’ og hvor mange kredse der skal monteres i hvert rum. Herefter bliver hele systemet forseglet med et tyndt lag flydespartel, og sidste trin er kundens valg af gulvbelægning. Det kan være alt fra parket til fliser eller linoleum, og gulvet er klar til brug allerede efter få timer.

- I Smørum valgte kunden klinkebelægning til køkken, stue/alrum, forstue og bad, mens vi lagde trægulve på værelse og soveværelse. Hvert rum har sin trådløse rumtermostat, der sender signaler til de motorventiler, der styrer op- og nedlukningen af varmt centralvarmevand. Derfor kan man bruge Roth ClimaComfort® til flere typer gulvbelægning, selv om der er forskel på, hvor mange grader materialerne kan tåle. I og med at gulvvarmerørene ligger med kun 10 cm’s mellemrum i systempladerne og tæt på overgulvet, får man hurtigt varmet et rum op til den ønskede temperatur, og systemet er en meget nem og økonomisk måde for husejerne at få gulvvarme på, forklarer Klaus Storm Pedersen.

Altid god behandling
Der er dog en lige så væsentlig årsag til, at det er netop Roths systemer, han anbefaler til sine kunder.

- Hvis de spørger mig, så vælger jeg altid Roth, og det er på grund af den gode og effektive service, siger han og uddyber:
- Man får altid en god behandling i virksomheden. Når jeg henvender mig til Roth med et job, er de altid meget hurtige til at sige ja til at mødes hos kunden for at få set og planlagt opgaven. Og det efterfølgende arbejde med udfærdigelse af tegninger og den løbende rådgivning er også altid både hurtig, god og effektiv. Det betyder meget for mig. For vi arbejder jo i en branche, hvor vi alle sammen har temmelig travlt i øjeblikket, og det er vigtigt, at vi ikke skal gå og vente unødigt på at få løst vores opgaver.

Fakta om projektet:
Renovering af hus i hele stueetagen
VVS-entreprise: Albertslund VVS ApS, ved Klaus Pedersen

Anvendte Roth produkter:

  • Roth ClimaComfort® systemplader
  • Roth ClimaComfort® kantisolering
  • Roth X-PERT S5® 10,5 mm, gulvvarmerør
  • Roth Touchline trådløs rumtermostat
  • Roth Touchline kontrolenhed
  • Roth gulvvarmefordeler
  • Roth shunt