Principper for korrekt adfærd - Code of Conduct
Denne Code of Conduct gælder for alle Roth-koncernens virksomheder.
Ansvar i forhold til forretningspartnere
Kundefokus er omdrejningspunktet for alle vores forretningsmæssige aktiviteter og en vigtig del af vores virksomhedsprincipper. Vi ønsker at sikre en fair konkurrence i forhold til vores kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Vores forhold til myndighederne bygger på tillid, og vi overholder alle gældende forbrugerbeskyttelsesstandarder. Vores forretningsmæssige aktiviteter bygger på almindeligt accepterede forretningsmetoder med udgangspunkt i retfærdighed og ærlighed.
Ingen korruption
Vi ønsker succesfulde partnerskaber uden personlige afhængighedsforhold eller forpligtelser i forhold til vores forretningspartnere. Vi har en nultolerance over for enhver form for bestikkelse og korruption. Virksomhedens medarbejdere må særligt ikke tage imod eller tilbyde gaver, som kan formodes at påvirke forretningsmæssige beslutninger eller medføre en urimelig fordel. Hvis gaver er kutyme og sædvane i et land, skal det sikres, at eventuelle gaver ikke skaber obligatoriske afhængigheder, og at de overholder gældende nationale love.
Vi forventer, at alle Roth-medarbejdere bruger deres sunde fornuft, når de tilbyder eller tager imod gaver. Overtrædelser vil medføre arbejdsretlige sanktioner.
Overholdelse af gældende antitrust- og konkurrencelove
Fair konkurrence er vigtig for Roth. Vi overholder alle gældende love, som har tilformål at beskytte den frie konkurrence,herunder særligt gældende antitrust- og konkurrencelove. Ulovlige aftaler om priser eller andre forhold, herunder fordeling af salgsområder eller kunder samt misbrug af en stærk markedsposition, er i strid med vores virksomhedsprincipper.
Handelslove og eksportkontroller i andre lande
Som en virksomhed med internationale aktiviteter er det vigtigt for os at værne om den frie handel i overensstemmelse med gældende lov. Vi overholder derfor de gældende internationale bestemmelser om eksportkontrol i forhold til vores eksport og handel med udlandet, og vi gennemfører alle de tilhørende nødvendige kontroller, herunder ved hjælp af specialudviklet software.
Databeskyttelse
Vi håndterer data tilhørende vores samarbejdspartnere, kunder og medarbejdere ansvarligt, og vi overholder de gældende love om databeskyttelse. Både virksomheden og vores medarbejdere behandler vores forretningspartneres forretningshemmeligheder fortroligt. Det er forbudt at videregive fortrolige oplysninger til tredjepart eller gøre dem offentligt tilgængelige. Denne bestemmelse gælder for alle virksomhedens medarbejdere også efter ansættelsesforholdets eventuelle ophør.
Vi forventer, at medarbejderne beskytter computersystemet og IT-netværket i deres daglige brug af vores IT-teknologi. Alle medarbejdere er forpligtede til at behandle brugerdata, adgangskoder, filer, vedhæftede filer og internetlinks med stor omhu for at beskytte virksomheden mod intern og ekstern skade.
Socialt ansvar
Som en del af vores virksomhedsprincipper stræber vi efter at være førende inden for kvalitet og innovation på vores respektive markeder. Acceptable og rimelige levevilkår og - forhold for alle er en forudsætning for vores virksomheds udvikling og vækst. Socialt ansvar og integritet er derfor dybt forankret i alt, hvad vi gør.
Beskyttelse af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder
Som en familieejet virksomhed med aktiviteter over det meste af verden har vi et globalt ansvar for at overholde internationalt anerkendte menneskerettigheder i overensstemmelse med FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne. Alle Roth-koncernens lokationer er forpligtede til at overholde globale menneskerettigheder. Vi har en nultolerance over for børnearbejde og enhver form for udnyttelse af børn og unge, og vi overholder de gældende love på området. Vi har en nultolerance over for tvangsarbejde. Vi forventer også, at vores leverandører og samarbejdspartnere anerkender globale menneskerettigheder.
Ansættelsesforholdet for virksomhedens medarbejdere må ikke være baseret på vold eller trusler hverken direkte eller indirekte. Alle virksomhedens medarbejdere skal behandles med værdighed og respekt også i forhold til disciplinære sanktioner. Alle sådanne sanktioner skal være i overensstemmelse med gældende nationale og internationale standarder og internationalt anerkendte menneskerettigheder.
Socialt ansvar
Som en familieejet virksomhed ønsker vi at værne om vores værdier og forbedre og styrkemenneskers levevilkår særligt i de områder, hvor vi har aktiviteter, gennem sociale tiltag,uddannelse, kunst, kultur og foreningsliv. Roth støtter forskellige organisationer og institutioner, herunder ”Lebenshilfe” i Tyskland. Vi ønsker, at vores medarbejdere skal have en fornuftig balance mellem arbejde og fritid. Vi har derfor forskellige tilbud som eksempelvis”Rothkehlchen”-børnepasningsordningen i virksomhedens hovedkvarter, og vi tilbyder jobdeling og fleksible arbejdstidsordninger efter behov.
Uddannelse af medarbejdere er et særligt fokusområde for os. Virksomheden modtager hvert år et stort antal lærlinge, praktikanter og studerende i særlige uddannelsesforløb. Roth-koncernens beskæftigelsesrate og uddannelsesrate er over gennemsnittet.
Aktiv beskyttelse af miljøet er dybt forankret i vores virksomhedsprincipper. Vi har fokus på bæredygtig udnyttelse af ressourcer både i udviklingen, fremstillingen og brugen af vores produkter. Vi overholder principperne i FN’s Rio-erklæring.
Bæredygtighed af Roth produkter
Roths produktkoncepter er udviklet til at beskytte miljøet gennem anvendelse af miljøvenlige materialer. Nøje udvalgte
Brug af genanvendelige materialer til fremstilling af vores systemløsninger er afgørende for vores udvikling. Vi har modtaget
flere priser for vores indsats for at beskytte miljøet.
Innovative produktkoncepter til bygninger og industrien sparer energi og bidrager til at beskytte miljøet hver eneste dag. Vi skaber eksempelvis store energibesparelser med vores tryklagringssystemer til produktionsmiljøer, miljøvenlig energiproduktion med varmepumper og solenergi og effektive varme- og kølesystemer. Roths bæredygtige produktsortiment til bygningssektoren blev fremhævet af Det Europæiske Miljøagentur (EMA) i 2021.
Ansvar i forhold til hinanden
Vores familieejede virksomhed har en kultur, som bygger på nærhed. Direkte kontakt, fravær af formelle hierarkiske niveauer, korte beslutningsprocesser, kontinuitet i ledelsen og lange ansættelsesforhold er det, som kendetegner os. Vi håndterer udfordringer som et team. Vi har frihed til at handle, og personligt initiativ værdsættes. Hver eneste medarbejder er en vigtig del af vores familieejede virksomhed. Vi har et kommunikationsklima, som bygger på åbenhed og tillid og med gensidig respekt, påskønnelse og tolerance.
Respekt
Vi behandler alle mennesker fair og værdigt. Mangfoldighed er vigtig for Roth, og vi ønsker at skabe et klima, hvor vi lærer af hinanden. Vi respekterer hver enkelt medarbejders personlige rettigheder, værdighed og privatliv. Vi har en nultolerance over for forskelsbehandling, både på grund af etnisk eller national oprindelse, hudfarve, køn, psykisk eller fysisk handicap, alder, religiøs overbevisning, fagforeningsmedlemskab eller andre personlige egenskaber og forhold.
Arbejdstageres ret til foreningsfrihed, forsamlingsfrihed og kollektive forhandlinger respekteres inden for rammerne af gældende lov i de lande, hvor vi har aktiviteter. Vi tolererer ikke mobning eller fysisk eller psykisk vold eller vold af seksuel karakter. Vi beskytter retten til menings- og ytringsfrihed.
Arbejde og sundhed
Et sikkert og behageligt arbejdsmiljø er en forudsætning for vores økonomiske succes. Vores arbejdsmiljøansvarlige skaber rammerne for et sikkert og behageligt arbejdsmiljø, afdækker potentielle farer på et tidligt tidspunkt og træffer relevante udbedrende foranstaltninger. Vi overholder gældende nationale og internationale regler om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Alle Roth-koncernens medarbejdere skal bidrage til at forebygge arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme.
Vi tilbyder også sundhedsdage, træning og forebyggende programmer, som fremmer vores medarbejderes sundhed. Alle medarbejdere modtager en rimelig løn, for det arbejde de udfører. Lønudbetalinger skal foregå hensigtsmæssigt, og lønsedler skal være tilstrækkeligt præcise. Arbejdstiden skal være i overensstemmelse med gældende nationale love, branchestandarder eller relevante ILO-konventioner.
Beskyttelse af virksomhedens ressourcer
Vi behandler virksomhedens ressourcer med omhu. Vi misbruger dem ikke, og vi beskytter dem mod skade og tyveri. Vi bruger udelukkende virksomhedens ressourcer til at nå Roths virksomhedsmæssige og forretningsmæssige mål. En omkostningsbevidst anvendelse af de tilgængelige ressourcer bidrager til virksomhedens succes.
Vi respekterer også vores kunders og samarbejdspartneres ejendom.
Beskyttelse af virksomhedens ressourcer betyder også, at vi behandler immaterielle rettigheder, opfindelser, forretningshemmeligheder og handelshemmeligheder som strengt fortrolige, og vi bruger dem udelukkende til forretningsmæssige formål, som varetager Roth-familiens interesser.
Kommunikation
Vores respektfulde omgang med hinanden kommer også til udtryk i vores eksterne kommunikation. Vi behandler således Roths familieejede virksomhed, Roths produkter, vores medarbejdere og kolleger med respekt på sociale medier. I forbindelse med alle offentlige og private meningstilkendegivelser skal det klart fremgå, at der ikke er tale om virksomhedens mening.
Interessekonflikter
Vores faglige aktiviteter har til formål at beskytte virksomheden. Vores forretningsmæssige beslutninger må ikke føre til konflikter mellem Roth-familiens interesser og vores personlige interesser.
Overholdelse af virksomhedens Code of Conduct
Denne Code of Conduct er med til at sikre, at Roths familieejede virksomhed og virksomhedens medarbejdere og forretningspartnere udviser en korrekt adfærd. Den sikrer samtidig, at alle medarbejdere agerer i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser og overholder vores egne interne retningslinjer. Denne Code of Conduct er obligatorisk for alle medarbejdere. Roth gør regelmæssigt virksomhedens medarbejdere opmærksomme på virksomhedens Code of
Conduct og sikrer, at den overholdes af alle.
Ingen, som i god tro indberetter overtrædelser af virksomhedens Code of Conduct, risikerer repressalier som følge heraf, og Roth er forpligtet til at sikre dette. Overtrædelser kan også indberettes anonymt.
Roth er også engageret i "GKV's" adfærdskodeks (Gesamtverband Kunststoffverarbeitende Industrie e. V.), foreningen for plastforarbejdningsindustrien i Tyskland, og er certificeret til dette hvert andet år.